Jeg startede med at ville strikke et tæppe i boblemønster med retstrikkede kanter. Boblemønster har jeg endnu ikke knækket koden til. I stedet blev mønsteret til kanten en form for dobbelt perlestrik.
Det fungerer, som det skal. Kanten krøller ikke sammen og tilføjer arbejdet en tydelig ramme. Men udseendet er jeg ikke tilfreds med. Det ligner mest en eller anden lidt knudret slags patentstrik. En anden gang vil jeg gå tilbage til den form for dobbelt perlestrik, jeg normalt gør brug af (1. p: 1 r, 1 vr pinden ud, 2. p: r over r, vr over vr, 3. p: 1 vr, 1 r pinden ud, 4. p: vr over vr, r over r. Disse fire pinde gentages.).
Selve tæppemønstret er jeg tilfreds med. Det har jeg fundet i en gammel bog med mønstre fra 1970'erne. Den slags bøger er rene guldgruber! Det hedder vist nok gennembrudt rudemønster. Hulmønstret er ikke så tydeligt på billedet; det skal jeg øve mig på. Men jeg er vild med kombinationen af rudemønster og hulmønster.
Jeg er vild med denne slags projekter, som opstår undervejs, hvor jeg forsøger mig frem. Så slipper jeg for at tænke på strikkefasthed og den slags, og jeg kan ændre mønster, hvis jeg synes. Jeg føler mig ikke låst fast af en opskrift. Jeg skal selv finde frem til noget, der passer til formålet. Desuden er det guf for min kreativitet. Jeg er allerede begyndt at overveje, hvordan jeg kunne strikke et barnevognstæppe en anden gang.
Uglerne er lidt lang tid undervejs. Det er et projekt, som kræver en del tankevirksomhed fra min side. Forhåbentlig er de snart klar til bloggen.